Kæmpe KayBojesen Abe

  • af

Kay Bojesen aben var noget af det første jeg hæklede. Jeg havde hæklet en elefant tidligere, som jeg desværre ikke har mere, som jeg smed den ud, da jeg indså hvor grim og dårligt hæklet den var. Det er jeg ked af nu, kunne have været sjovt at vise den til andre begyndere, men jeg var åbenbart mere forfængelig end jeg troede. Min mor viste mig opskriften på kb aben og fortalte om det ‘hype’ der var omkring dem. Jeg kastede mig ud i projektet, og hæklede en fin KB abe, som jeg har endnu. Den hænger og pryder mit spejl i entreen. Den hænger noget med hovedet, men jeg vil ikke ændre på den, den skal være lige sådan, til at minde mig om min opstart i hækle verdenen.

Min første KB Abe, der også er en mine første hæklerier.

Der er lavet flere versioner af hækleopskriften og jeg har taget udgangspunkt i den fra Annette Heintze, som man kan findes på Strikkefårets hjemmeside. Jeg har dog ændret lidt, så den blev endnu større. Min måler 58 cm fra top til tå, når den er hæklet i Ribbon fra Mayflower. Udover ændringer i maskeantal, har jeg valgt at bruge sorte nylonstrømper inde i aben, så man ikke kan se pudefyldet igennem de lidt store huller der kommer, når man bruger stofgarn. Jeg har også valgt at bruge papskiver i ansigtet og øjenstykket, så det bliver helt plant og holder sin flade facon.

Jeg har ikke taget billeder i processen, men tænker at det vil jeg gøre, hvis jeg laver endnu en abe. Indtil videre kan man kigge flere steder på nettet, hvor der vises masser af billeder af montering osv. Jeg vil anbefale billeder og vejledning fra Garngrammatik.

Der er jo selvsagt ikke billeder af mine små tricks med nylonstrømpe og papskiver, men jeg har forsøgt at forklare det med tekst, og regner med at lave en abe mere, indenfor en overskuelig periode… der er et par gaver der skal gives snart 😊og så kommer der billeder.

Her er hvad jeg brugte:
2,5 ruller Ribbon i mørkebrun
1,25 ruller Ribbon lysebrun
Sikkerhedsøjne str 20 mm
Pudefyld
1 sæt sort strømpebukser i mikrofiber, voksenstørrelse
Pap til ansigt og øjenstykke
Elefanttråd – ca. 5 stykker af 60 cm, man kan nøjes med mindre, men så går de ikke hele vejen igennem armen
Hæklenål str 6,0 mm

Måske har du lyst til at kaste dig i samme projekt, enten ved at tilføje et par omgange her og der, eller blot bruge den gode opskrift fra Annette.

Herhjemme hedder Kæmpe KB Aben, Alba

#kbaben #hækletkbabe #kæmpekbabe #hækletabe #ribbonmayflower #ribbon #ribbongarn #stofgarn #kbabeistofgarn

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *