Spring til indhold

Jeg elsker at hækle…

For mange år siden gik jeg ned med stress, og skulle finde en aktivitet, som gav mig ro. Det var svært, for selvom jeg udenpå syner til at være et roligt mennesker, er der stormvejr indeni. Jeg er den slags menneske der får mange ideer og har lyst til at gøre en masse. Jeg har efterhånden lært at jeg ikke kan holde til at udføre alle mine ideer, jeg ender med at ligge søvnløs om natten.

Jeg var igennem en del forskellige former for stressreducerende aktiviteter. Puslespil, male/tegne, bage, lave mad, yoga og naturligvis meditation. Jeg var glad for næsten det hele, men glemte at bruge det da jeg igen havde det godt og sov godt om natten. Så flere år senere røg jeg ned igen, og tog atter fat om hæklenålen. Denne gang sad den fast, og det har den gjort lige siden. Jeg nyder stadig at bage kager, men foretrækker at hækle, man bliver ikke ligeså tyk af at hækle 😉

Jeg er nu en ægte hækleentusiast, jeg har en dejlig masse garn og hæklenåle i mange størrelser, og har altid gang i mindst 2-3 projekter af gangen. Når jeg har lyst til at shoppe, køber jeg garn. Nogle bruger udtrykket “Garn-oholik”…. måske det passer til mig. Min mand mener i hvert fald at jeg har rigeligt garn…

Er du en hækleentusiast? Jeg håber du vil læse med på denne blog, der kommer historier om mine projekter, gratis opskrifter og nogle købe opskrifter.

2 tanker om “Jeg elsker at hækle…”

  1. Ville ønske jeg kan tage mig sammen, men jeg synes det er svært at hækle. Har være på kursus og jeg har hæklet flere tæpper, men det bliver ikke til mere.

    1. Tina fra KreaSnoren

      Måske er det bare ikke tiden til nye udfordringer lige nu. Hver ting til sin tid. Og husk at det kræver overskud at indøve noget nyt.
      Nogle gange skal man dog bare prøve ad, det kan jo være det går helt af sig selv. Ellers er du velkommen her hos mig i Ballerup, når vi alle er blevet vaccineret

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.