Dino Danny

For et par uger siden fik jeg en bestilling på en hæklet figur, som skulle gives som en barselsgave til en lille ny verdensborger. Jeg elsker den slags opgaver. Først og fremmest er det en stor ære at få lov til at lave noget, som nogen vil give i barselsgave til nybagte forældre. Men det er også sjovt at få en opgave, hvor opgavestiller er en smule usikker på hvad hun ønsker.

Når jeg får sådan en henvendelse, bruger jeg min coach uddannelse. Gennem forskellige spørgsmål og nogle gange forslag, hjælper jeg kunden frem til en klarhed om hvad der bringe glæde. I denne sammenhæng gik det hurtigt…

Kunden har passet den nybagte mor, da hun selv var Au-pair i familien for snart 27 år siden. Hun kendte altså den nye mor, da hun var et lille barn. Med få spørgsmål fra mig, huskede kunden pludselig at hun havde givet den lille pige en dinosaur og vupti, så vidste min kunde med sikkerhed at det skulle være en dinosaur. Og så var det jo bare om at komme i gang 🙂

Jeg er stadig ny i at udvikle opskrifter, men jeg har da fået lidt erfaring, så mens jeg hæklede (og pillede op og hæklede det samme element for fjerde gange), noterede jeg, og tog billeder undervejs. Nu er opskriften renskrevet og sendt til test-hækling, og jeg håber at den er klar til salg om en uges tid. Den kommer til at koste kr. 15,- og kan købes direkte fra mig eller på min Etsy/Ravelry shop.

Man kan også købe den færdige figur hos mig, den koster kr. 250,-

Hvis du står og skal give en barselsgave er du meget velkommen til at kontakte mig, så kan vi måske finde på en fin hæklet gave sammen. Eller måske ønsker du en hæklet figur, taske, orkide eller tørklæde til dig selv eller som gave, så må du også meget gerne kontakte mig.

1 tanke om “Dino Danny”

  1. Pingback: Mange bolde i luften – KreaSnoren

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *