Selvom vi har hedebølge er det snart tid til at begynde at lave julepynt…

  • af

Sidste år hæklede jeg nogle små figurer inspireret af Disneys Juleshow, hvor Mickey Mouse og Pluto har taget juletræet ind fra skoven. Med træet flytter Chip og Chap ind i Mickeys stue. Mens Pluto jagter dem rundt i stuen, finder Chip op på kaminen, hvor der står tre stearinlys formet som julemænd. I et forsøg på at gemme sig for Mickey Mouse, låner Chip den ene julemands hue og skæg. Det er en af mine ynglings scener i hele juleshowet. Den minder mig om juleaftens dag, ventetiden der bliver kortere, og en en masse dejlige grin sammen med min storebror. Lykkelig barndom.

For nogle år siden fandt jeg en hækleopskrift på disse figurer, men fik dem aldrig lavet. Det gjorde jeg sidste år. Figurerne blev taget utroligt godt i mod, så jeg hæklede en masse sæt gennem November og December måned. Imens jeg hæklede, lavede jeg lidt ændringer til den oprindelige opskrift, som jeg nu har nedskrevet og udgivet på i min Ravelry Shop. Den oprindelige opskrift er af Susanne Tagge Jürgensen, og hun har været så flink at give mig lov til at udgive min version. Hendes opskrift kan findes på Ravelry, lige her.

Det er især Chip som jeg har ændret på. Den oprindelige opskrift beskriver ikke hvordan man laver flere farver på Chips hoved, og den lyse mave bliver hæklet som et påsat stykke. I min opskrift bliver det hæklet som en del af Chips krop. Jeg har også lavet lidt ændringer til nissehuen, hænderne og Chips ben. Derudover er der en masse billeder til forklaring af monteringen.

Min udgave af opskriften kan hentes på min Ravelry shop, via dette link, den er naturligvis gratis, ligesom den oprindelige https://www.ravelry.com/patterns/library/julemandslys-med-chip

Rigtig god hæklelyst 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *