Spring til indhold

Gratis Hækleopskrifter

Her er nogle gratis hækleopskrifter, som jeg har udviklet. Der kommer flere hen ad vejen, så kig ind forbi engang imellem.
Der er også gratis opskrifter at hente i mine blogindlæg. Det drejer sig hovedsageligt om tilbehør til nogle af mine dyr i købeopskrifterne, eksempelvis studenterhue til Fladnæserne eller kandidathue til Bogormen Buster.
Hvis du har lyst vil jeg blive taknemmelig, hvis du vil give et bidrag til mit kaffeforbrug, som er stort når jeg udvikler opskrifter. Det kan du gøre ved at overføre en “skilling” på min mobilepay – nummeret er 22623323. Jeg siger tak for kaffen og god hæklelyst til dig.

Hoptimisten

Opskriften byder på basis Hoptimisten, som vises som gul. Klovne Hoptimisten er blot til inspiration
Opskriften kan downloades lige her.

Julemandslys med Chip

Julemandslys med Chip

De kendte figurer er lavet i mange versioner. Jeg har lavet en version hvor Chips mave er hæklet med i kroppen og ikke som en del der sidder udenpå. Jeg har også gjort lidt mere ud af hans ben.
Opskriften kan downloades lige her.

Squarehead Dukke

Dukken med hoved og krop ud i et. Der er lavet mange versioner af denne dukke, her er mit bud. Opskriften byder på forslag til flere forskellige frisurer. Dukken blive 30 cm lang, når den er hæklet på 8/4 bomuldsgarn på nål 2,5 mm. Opskriften kan downloades lige her.

Rensdyr Julekuglesæt

Et skønt sæt til juletræet eller vinduet.
Den store kugle er på 6 cm og den lille på 3 cm og hækles af almindeligt 8/4 bomuldsgarn på nål 2,5 mm.
Opskriften er gratis og kan downloades lige her

Turtelduer

De kendte små fugle fra Rosendal er lavet i mange varianter, min opskrift er lige her, hæklet i 8/4 bomuldsgarn på nål 2,5 mm, giver fugle tæt på de originale i størrelse og form.
Opskriften er gratis og kan snart downloades lige her