Om KreSnoren
Velkommen til mit kreative univers. Jeg nyder at være kreativ og skabe noget med mine hænder. For ikke at løbe surt i kun en retning, har jeg gennem årene kastet mig over flere former for kreativitet.
- Jeg bruger hovedparten af min kreative energi på at hækle og udvikle hækleopskrifter.
- Jeg nyder også at knytte flotte vægophæng og vedhæng til nøgleringe, en teknik som kaldes Macramé. Jeg har lavet en del Livets Træ i forskellige udgaver og størrelser.
- Jeg laver Temari bolde, som er en Japansk broderiteknik, som danner de smukkeste kugler eller bolde til pynt. De kan enten ligge i en skål og pynte eller hænge. De små bolde kan bruges til nøgleringe og de helt små kan bruges som vedhæng i øreringe.
- Sidst, men ikke mindst, nyder jeg at støbe med Epoxy eller Resin. Som er en flydende klar masse, der bliver blandet med farver, glimmer, blomster og andet og bliver støbt i forme. Når det er hærdet er det et hårdt, og fast materiale.
Det hele kan købes hos mig, og bliver fremstillet specielt til dig og dine ønsker. Du skal blot sende en mail på tina@kreasnoren.dk eller sms på 22623323. Du kan også finde mig på Facebook eller Instagram og skrive derigennem. Dér kalder jeg mig også KreSnoren.
Mit virke med KreaSnoren er min pause fra et udadvendt job som motionsunderviser, hvor jeg er meget ”på” og er fysisk aktiv. Det er min adgang til ro og hvile for både krop og sind. Når jeg hækler forsvinder jeg ind i min egen lille verden og finder tilbage til mig selv. Med 8 motionshold om ugen giver det også min krop et tiltrængt hvil.
Da KreaSnoren er min hobby, er jeg ikke online hele tiden, men jeg svarer så hurtigt som muligt og oftest indenfor et par timer – hvis jeg da ikke lige er i gang med at undervise et hold.
Velkommen til mit kreative univers i KreaSnoren.
Tina
Populære opskrifter
Uglen Ursula – 12 cm
Kr. 160,- inkl. kandidat – eller studenterhue
Flere Flettede Julehjerter
– 12 cm x 12 cm
Kæmpe Flettet Julehjerte
– 30 cm x 30 cm
Kr. 160,- plus forsendelse