Hvad er Resin? Det bliver jeg spurgt om næsten hver gang at jeg lægger et billede op af en ting, jeg har lavet af Resin.
Og for nogle år siden var jeg da også uden viden herom. Men så begyndte jeg at undersøge, hvad det er og hvordan man anvender det og vigtigst af alt, hvad man kan bruge det til.
Mulighederne er uanede, og man kan lave SÅ mange lækre og flotte ting. Men først til hvad er Resin?
Epoxy Resin er en kunstig fremstillet flydende harpiks, som blandes med en hærder, og derved bliver hård. Helt hård. Så snart man har blandet de to dele vil den kemiske proces gå i gang, og der udvikles desværre giftige dampe. Man bør derfor altid have åndedrætsværn og handsker på. Derudover bør man sidde i et vel ventileret lukket rum eller være udendørs.
Kaos på Resin bordet. Der er gang i mange ting på én gang.
Resinen er gennemsigtig, men kan blandes med enten pulverfarve eller alkoholopløste flydende farver. Man kan støbe Resinen i silikone forme, og støbe alverdens fine ting ind i Resinen. Hvis man ønsker at bruge rigtige blomster og blade, er det vigtigt at de er tørrede, ellers vil de med tiden rådne inde i støbningen. Man kan også bruge glimmer og metal vedhæng, ja sågar en lyskæde har jeg støbt ind Resin.
Der vil komme færdige varer op på hjemmesiden, når jeg lige er blevet mere trænet. Men allerede nu sælger jeg mobilholdere og memoholdere.
0 kommentarer