Jeg elsker at få en forespørgelse på en ny hæklet ting, noget som sætter gang i kreative tanker. Især når forespøgelsen har et twist jeg ikke selv havde tænkt eller set noget sted. I forrige uge kom en forespørgelse på en hæklet julekugle som rensdyr. Det var ikke nyt, heller ikke for mig, dem lavede jeg nogle stykker af sidste år og har set flere af dem rundt omkring. Men kunden ønskede et sæt med to rensdyr i forskellige størrelser. En i almindelig størrelse og en lille en ved siden af. Dét var lidt hyggeligt, men jeg måtte igang med at redesigne mit rensdyr fra sidste år til mini-udgave. Sættet blev så fint at du får en gratis opskrift her.
Jeg har brugt flamingo kugler som indmad, så får de den flotteste runde form. De kan købes i forskellige hobby forretninger i mange størrelser. Jeg har brugt kugler med diameter 6 og 3 cm i denne opskrift. Da der er stor forskel på hæklefasthed hos os hæklere, er det ikke sikkert du skal bruge samme antal udtagninger og omgange som jeg, så det vigtigt at tilpasse udtagninger, indtagninger og omgange til din hæklefasthed.
Du er velkommen til at sælge dit færdige arbejde, jeg beder blot om at du refererer til KreaSnorens design. Hvis du lægger billeder af dit færdige arbejde på nettet, vil jeg blive glad hvis du bruger #KreaSnoren som reference. Det er IKKE tilladt at videregive eller videresælge opskriften, men henvis gerne til denne hjemmeside, hvor man kan finde opskriften. Jeg håber du vil respektere dette, da det tager lang tid at udvikle en figur og yderligere lang tid at skrive opskriften. Rigtig god hæklelyst
Opskriften kan du downloade ganske gratis lige her
Rigtig god hæklelyst
0 kommentarer